Hvad sker der på 2. semester som Grafisk Designteknolog, UCN?

Introduktion: Simone Muus fra Muus Grafisk og jeg studerer begge til Grafisk Designteknolog på UCN, i Aalborg. Efter 1. semester blev vi inddelt i forskellige klasser, da vi skulle vælge studieretninger på 2. semester. Simone valgte at læse videre på Design-linjen, og jeg selv valgte at gå mere i dybden med marketing på Marketing-linjen. I vores videoer snakker vi om selve uddannelsen. Hvordan er de forskellige semestre delt op og struktureret sammen? Hvordan fungerer optagelsesprøven egentlig? Hvad skal du købe inden studiestart? Hvilke gode råd kan man gøre sig inden studiestart?

Tid til at vælge valgfag: Marketing eller Design?

Simone Muus og jeg har igen sat os sammen i min sofa med kameraet tændt og en lille snak omkring vores uddannelse. Denne gang for at snakke om 2. semester på Grafisk Designteknolog, UCN i Aalborg. I denne video kommer vi ind på de forskellige studieretninger, man bliver inddelt i på 2. semester. Marketing og Design. I slutningen af 1. semester skal man nemlig vælge, om man ønsker at læse videre på Design-linjen eller Marketing-linjen. Simone studerer Design, og jeg selv studerer Marketing, og derfor vil vi snakke om de forskellige studieretninger, og hvordan de skiller sig fra hinanden. Den ene studieretning har meget fokus på det kunsteriske, og den anden er mere teoretisk fokuseret. Herudover snakker vi selvfølgelig også om, hvilke projekter vi har arbejdet med; nogle har været meget ens på de forskellige studieretninger, og andre har været  i vidt forskellige retninger.

Så kunne du tænke dig at vide, hvad der egentlig sker på 2. semester, så se med i videoen her. Hør hvordan studieretningerne er skruet sammen, og hvilke projekter vi laver både på design- og marketinglinjen. Og hør hvorfor vi hver især valgte vores studieretning.

Jeg håber, at videoen var nyttig, og at du fik et bredere indblik i optagelsesprøven til Grafisk Designteknolog på UCN, Aalborg. Hvis du har input til andre videoer, du ønsker at se på min Youtube kanal, så skriv en kommentar til videoen over på Youtube. Det kan både være en snak omkring forskellige emner på uddannelsen, eller hvordan man redigerer sine billeder.

Top