Hør alt om Grafisk Designteknolog optagelsesprøven

Grafisk Designteknolog: Hør alt omkring Optagelsesprøven

Intro: Simone Muus og jeg studerer begge til Grafisk Designteknolog på UCN i Aalborg.

Efter 1. semester blev vi indelt i forskellige klasser, da Simone valgte læse videre på Design-linjen og jeg selv valgte at gå mere i dybden med marketing på Marketing-linjen. I vores videoer snakker vi om selve uddannelsen. Hvordan er de forskellige semestre delt op og struktureret sammen? Hvordan fungerer optagelsesprøven egentlig? Hvad skal du købe inden studiestart? Hvilke gode råd kan man gøre sig inden studiestart?

Sådan greb vi optagelsesprøven an

Simone Muus og jeg har igen sat os sammen i min sofa med kameraet tændt og en lille snak omkring vores uddannelse. Denne gang for at snakke om selve optagelsesprøven til Grafisk Designteknolog, UCN i Aalborg. Inden du bliver taget i betragtning til optagelsesprøven, skal du igennem nåleøjet med en motiveret ansøgning. Går du igennem med den motiverede ansøgning, skal du herefter til en kreativ optagelsesprøve. Det er denne optagelsesprøve, vi snakker om i denne video. Optagelsesprøven inden studiestart, hvor du skal designe et produkt.

Jeg var til optagelsesprøven i 2017, og Simone var til optagelsesprøven i 2018. Så vi har altså to forskellige optagelsesprøver at snakke ud fra. De havde dog alligevel en del fællestræk. Så hvis du kunne tænke dig at vide, hvordan vi hver især greb vores optagelsesprøve an, så se med i videoen her. Hør om vi havde sat hele dagen af til prøven, eller om vi regnede med at være færdig på bare få timer? Hvis vi havde muligheden, hvad ønskede vi så at gøre anderledes, hvis vi skulle til selv samme optagelsesprøve endnu engang?

Jeg håber, at videoen var nyttig, og at du fik et bredere indblik i optagelsesprøven til Grafisk Designteknolog på UCN, Aalborg. Hvis du har input til andre videoer, du ønsker at se på min Youtube kanal, så skriv en kommentar til videoen over på Youtube. Det kan både være en snak omkring forskellige emner på uddannelsen, eller hvordan man redigerer sine billeder.

Top